Forord  Introduktion Kap.1 Kap.2  Kap.3  Kap.4  Kap.5  Kap.6 Opsummering  Perspektivering

 

Dette kapitel opridser meget kort de grundlæggende tekniske forhold, der har betydning for, at virksomhederne nu står med en række nye strategiske og organisatoriske udfordringer og muligheder.

  For selv om teknikken langtfra er det mest interessante ved virksomhedsportalen, så er den forudsætningen for den forretningsmæssige udnyttelse. Og hvis man ikke forstår hovedlinjerne i, hvordan systemet hænger sammen, og kan stille de rigtige spørgsmål og tage de nødvendige tekniske diskussioner i fællesskab, så er der stor fare for, at den øvrige del af bogen forbliver gode ideer og eksempler, der ikke kommer virksomheden til gode.

 

Brugerens vej til portalen

Udgangspunktet for denne bog - og for alle intranet og virksomhedsportaler i danske virksomheder - er brugeren. Uden brugere, ingen portal.

 Jeg hører ofte, at en central forskel mellem inter- og intranet er, at man på forhånd kender brugerne på sit intranet, mens man ikke ved, hvem der vil besøge hjemmesiden. Det er delvist rigtigt. For jeg møder mange virksomheder, der er i fuld gang med at etablere et intranet, uden at de har gjort eller gør det grundlæggende forarbejde med at lære deres brugere at kende, herunder brugernes vej til portalen. Og før vi kan tale om indhold og funktionalitet, motivation, brugervenlighed og brugsværdi for brugerne og virksomhederne, så må vi se på de tekniske betingelser for, at brugerne har adgang til portalen. Brugerens vej til portalen har jeg illustreret i et tænkt, men realistisk eksempel på brugerprofiler i en helt almindelig dansk virksomhed.

 

Figur 1.1: Vejen til portalen.

På figur 1.1 er den web-baserede portal i midten. Rundt om portalen er bruger A, B og C inden for virksomhedens firewall. Bruger D er uden for firewall'en. Typiske eksempler på de fire brugerprofiler er A: IT-medarbejderen, B: mellemlederen, C: lagermedarbejderen og D: sælgeren i marken.

 IT-medarbejder A har en stor, kraftig pc med en stor brugerflade og en hurtig netværksforbindelse til den web-server, hvor portalen er placeret. Desuden har han eller hun adgang til en række ikke web-baserede programmer via en særlig brugerflade X. Mellemleder B har en mindre kraftig pc med en mindre brugerflade. Adgangen til portalen sker via en mindre hurtig netværksforbindelse. Lagermedarbejder C har ingen pc og har derfor ikke adgang til portalen. Sælger D sidder med sin bærbare computer uden for virksomheden og må derfor skabe forbindelse til portalen via internettet - gennem virksomhedens firewall.

 Alle brugere skal identificeres og godkendes for at kunne arbejde på portalen. Det sker ved hjælp af bruger-id og password. Mens det for A og B sker via selve portalen, så sker det for D i forbindelse med at han eller hun skal gennem firewall'en. Når bruger A skal arbejde på den særlige brugerflade X, så kræver det desuden særligt bruger-id og password.

 Det primære kendetegn for de fire typer af brugere er, at portalens tilgængelighed er meget forskellig. I sin mest ekstreme situation betyder det adgang eller ikke adgang til portalen, men forskelle i pc'er, netværk samt placering inden for eller uden for firewall'en har også betydning for, hvor effektivt den pågældende bruger kan udnytte portalen.

 Det er vigtigt ikke alene at forstå tilgængeligheden som et teknisk anliggende. Tilgængeligheden er også afhængig af brugernes arbejdsopgaver og bevægelse rundt på og uden for virksomheden. I det ovenstående eksempel sidder IT-medarbejder A foran pc'en det meste af arbejdsdagen, mellemleder B bruger meget tid på personlige møder, hvor portalen ikke er tilgængelig, lagermedarbejder C har mulighed for at bruge en fælles pc i kantinen i frokostpausen, og salgsmedarbejderen kunne i princippet arbejde med portalen fra en hvilken som helst pc, men bruger den næsten altid kun hjemmefra, før dagens salgsrunde.

 

Mobile brugerflader?

Jeg har alene valgt at beskrive brugerprofiler, der arbejder med stationær pc eller bærbar computer, der kobles på virksomhedsportalen via internet eller en fast telefonlinje. Men der vil helt klart ske en øget tilgængelighed - og dermed overskridelse af nogle af de nævnte forskelle og begrænsninger i tilgængeligheden - når der sker en øget anvendelse af mobile enheder og brugerflader.

 

Den velkendte vej?

Det er de færreste virksomheder, der kender brugernes tekniske udgangspunkt i forhold til portalen - hverken når det gælder den fysiske hard- og software eller brugernes reelle forudsætning for at udnytte den pågældende teknik. Det er en misforståelse at gå let hen over dette punkt, når man planlægger virksomhedens intranet. Men i modsætning til internettet har man en meget stor fordel; man ved, hvem man skal spørge.

 Det gælder spørgsmål som: Hvor mange medarbejdere har pc'er? Hvilke pc'er har de? Har de egne, eller deler de med andre? Hvor ofte sidder de ved maskinen? Hvilken skærmopløsning bruger de? Hvilke programmer har de adgang til? Hvilke programmer kan de arbejde med? Hvilke programmer har de ofte åbne? Hvordan er deres netværksforbindelse ind til portalen? I hvilket omfang bruger de hjemme-pc?

 Det første skridt på vej mod virksomhedsportalen er at blive klogere på brugernes vej til portalen. For portalen er intet uden brugere.

 

Teknikken bag portalen

Denne bogs fokus er den web-baserede portal, hvor brugerne kan arbejde med alt indhold og funktionalitet, blot han eller hun har en browser. Men det er meget få virksomheder, hvor alle medarbejdere alene arbejder med én web-baseret portal. I langt de fleste virksomheder er den tekniske virkelighed langt mere kompleks. Men den web-baserede portal kommer alle steder mere og mere i fokus.

 

Web og browser

En browser er et gratis program, der sætter brugeren i stand til at arbejde med den web-baserede portal.

 

Fra vertikal til horisontal systemlogik

En typisk virksomhed betjener sig af en lang række forskellige IT-programmer til kvalitets- og produktionsstyring, konstruktions- og tegneopgaver, costumer relationship management (CRM), lønberegning og budgetlægning, journalisering, business intelligence, tekstbehandling osv. De enkelte programmer bruger egne data, som de bearbejder og præsenterer i deres egen brugerflade. For at man skal kunne arbejde med de pågældende data, skal virksomheden købe licens til den særlige software og installere den hos den enkelte bruger. En sådan systemlogik kaldes vertikal eller proprietær.

 

Hvad er proprietære programmer?

Et proprietært program kræver særlig licens. Nogle proprietære programmer kræver, både at der installeres software hos brugeren (klienten) og på serveren, andre kræver bare software installeret hos den enkelte bruger. Langt de fleste programmer, der arbejdes med i danske virksomheder, er proprietære. Det gælder også mange programmer, der arbejder med en web-brugerflade. For selv om det blot kræver en browser at se indholdet, så kræver det ofte særlig software at udvikle, vedligeholde og gøre det tilgængeligt for andre.

 

En vertikal systemlogik er uhensigtsmæssig af mange grunde: det er dyrt at købe licens til så mange specielle programmer, det kræver træning og tilvænning for brugerne at bruge de forskellige brugerflader og funktioner, og det gør det vanskeligt at bruge data og programmer på tværs af virksomheden. Adgangen til de enkelte programmer og data er derfor ofte kun mulig for en afgrænset gruppe af brugere, og der vil ofte eksistere data om de samme emner i forskellige programmer.

 Der har været en række tiltag for at skabe et samlet IT-system med en mere ensartet brugerflade med sammenhæng mellem de enkelte programmer. Det mest kendte eksempel er Windows-brugerfladen, der som udgangspunkt er lavet for at samle MS Office-programmer på et fælles, virtuelt skrivebord. Og selv om der er tydelige forskelle mellem de enkelte programmer, så overholder de alle en række fælles standarder i forhold til brugerflade og udveksling af data. Et andet eksempel er Lotus Notes, som er et sammenhængende system til såvel post, tekst- og databehandling mv. Både Windows og Lotus Notes kræver dog licens til og installation af særligt software på hver enkelt pc.

 Gennembruddet for en horisontal systemlogik skyldes to ting, dels at web-brugerfladen har udviklet sig til en fælles præsentationsflade, og dels at XML har bredt sig som standardsprog for udveksling af data.

 

Hvad er XML?

XML er en forkortelse for eXtensible Markup Language. Det er et dataformat, hvor feltindholdet beskrives med ord. Det kaldes derfor selvbeskrivende. Det betyder, at data fra enhver kilde kan oversættes til XML og bruges videre af ethvert administrationsprogram eller enhver form for software, der understøtter XML.

 

Figur 1.2: Vertikal til horisontal.

Tidligere indeholdt hvert enkelt proprietære program sine egne data, der blev administreret særskilt og præsenteret i hver sin brugerflade. Det kaldes vertikal opdeling. I figur 1.2 er illustreret tre forskellige (proprietære) programmer, X, Y og Z, med hver sin proprietære brugerflade. I den horisontale opdeling ligger data i et fælles lag. De styres af et sammenhængende administrationslag, og de præsenteres i den samme web-baserede brugerflade.

Der er følgende fordele ved en horisontal systemlogik i forhold til en vertikal:

• Et sammenhængende datalag betyder, at man i stedet for at have data liggende mange forskellige steder, i mange forskellige formater og i mange forskellige kvaliteter, nu kun behøver at have data ét og kun ét sted, også selv om de skal bruges til forskellige formål og af forskellige brugere. Det giver mulighed for både resursebesparelser og øget datakvalitet.
• Et sammenhængende administrationslag gør det lettere og mere effektivt at få de rigtige data til at være tilgængelige for de rigtige brugere på det rigtige tidspunkt, og det er lettere for alle at få adgang til det samme indhold og funktionaliteter. Netop behovet for et koordineret og samlende administrationslag er baggrunden for den stigende interesse for content management.
• En web-baseret brugerflade er billig eller helt gratis at få adgang til for brugeren. Man undgår dermed, at den enkelte bruger skal have særligt software installeret på sin maskine og hele tiden skal omstille sig til flere forskellige udformninger og systematikker i de daglige værktøjer. Endelig betyder det, at portalen kan gøres tilgængelig via internettet.

Hvad er content management?

Content management handler om at administrere indhold, typisk på intra-, ekstra- og internet, men i princippet også mellem programmer, der ikke bruger web som brugerflade. Content management sker ofte ved hjælp af særlige IT-systemer (content management-systemer eller blot CMS), der mere eller mindre automatisk knytter et bestemt indhold til en bestemt indholdsleverandør og til et bestemt sted på intra-, inter- og ekstranet. CMS gør det også muligt at begrænse adgangen til indhold til bestemte brugere. En dansk oversættelse vil være indholdsstyring.

 

Før den horisontale systemlogik får sit gennembrud i den enkelte virksomhed, vil intranettet ofte fungere på samme måde som de andre (proprietære) programmer: bruge sine egne data, have sine egne funktionaliteter og vise dem i sin egen brugerflade. Noget af indholdet vil blive genereret dynamisk fra en database, men det meste vil ofte være statiske html-dokumenter.

 

Statisk og databasebaseret intranet

Et intranet indeholder to typer af indhold: statiske dokumenter og dynamiske sider, der genereres fra en database. Det er i realiteten en blanding af den vertikale og den horisontale systemlogik: I de statiske dokumenter er præsentation og data fastlåst i forhold til hinanden. For at ændre data skal hele dokumentet rettes, og andre dokumenter kan ikke bruge eller trække på data fra det pågældende dokument, men alene henvise til hele dokumentet.

 Hvis siden er databasebaseret, så er selve siden blot en tom skal, hvor indholdet - data - hentes, hver gang brugeren henter siden. Vedligeholdelse af data sker således i det særskilte datalag, uafhængigt af præsentationslaget, og forskellige dokumenter kan trække direkte på de samme data.

 

Hvor langt er den horisontale systemlogik?

Bevægelsen mod den horisontale systemlogik med den web-baserede brugerflade er både konsekvent og omfattende. Det kan bl.a. ses på softwareleverandører, der alle arbejder hårdt på at web-enable de tidligere proprietære programmer, og samtidig fortættes kampen om at kunne levere en samlet løsning, der dækker både præsentations-, administrations- og datalag.

 

Hvad er web-enabling?

Web-enabling betyder at gøre indhold og funktionalitet tilgængelig via en browser - altså tilgængelig, uden at brugeren behøver installere særligt (proprietært) software på sin maskine.

 

Det betyder bl.a., at det kan være vanskeligt at se klare forskelle mellem de forskellige leverandører og vurdere løsninger i forhold til hinanden, for de siger alle sammen, at de kan det samme. Den enkelte leverandør og løsning vil dog typisk have en (historisk) fokus på og erfaring fra forskellige lag. Nogle har udgangspunkt som leverandører af databaseløsninger, andre har haft fokus på særlige typer af programmer, atter andre har fokus på content management eller er startet med udgangspunkt i selve portalen, andre igen er startet som intranet-in-a-box. Men alle bevæger sig mod den web-baserede portal som præsentationslag for en horisontal systemlogik. Og samtidig med at leverandørerne breder sig rundt i de forskellige lag, bliver det mindre og mindre vigtigt at finde en leverandør, der kan tilbyde alt-i-et. Den primære udfordring er at finde en leverandør, der kan tilbyde et system eller program, som er målrettet til virksomhedens behov, og som samtidig er kombinerbart med alt i den horisontale systemlogik.

 

Hvad er intranet-in-a-box?

Nogle af de første leverandører, der fik øjnene op for den stigende interesse for intranet, var de såkaldte intranet-in-a-box, der indeholdt alle tre lag i en samlet løsning. Problemet var blot, at det var vanskeligt at integrere dem med andre programmer og data. Intranettet blev dermed ikke den fælles indgang, men en indgang til afgrænset indhold og funktionaliteter. De fleste intranet-in-a-box-løsninger udvikler sig i retning af mere fleksible løsninger, der kan integreres med andre programmer og databaser.

 

Tynde portaler - flere portaler

Mens bevægelsen hos leverandørerne er klar hen imod den web-baserede virksomhedsportal, så er det meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvordan den bevægelse udmønter sig. For selv om den fælles, rent web-baserede virksomhedsportal er gratis at få adgang til, så er den langtfra billig at udvikle og vedligeholde. Samtidig er det tvivlsomt, om de proprietære programmer, som betjener sig af egne formater og brugerflader, nogensinde vil forsvinde, for i en lang række situationer vil der stadig være behov for at kunne bruge et specialudviklet værktøj, der er målrettet særlige opgaver.

 Så mens alle er enige om, at det er en fordel at gøre alt indhold synligt via en browser, så er det måske kun en begrænset funktionalitet, der bliver tilgængelig. Nogle vælger at gøre det muligt at se indholdet via en browser, men forudsætter særligt software for at kunne vedligeholde og opdatere indholdet. Andre lader blot portalen være den fælles indgang til forskellige proprietære programmer. Det er det, der kaldes en "tynd portal".

 For hovedparten af danske virksomheder er den web-baserede portal stadig suppleret af proprietære programmer, som starter op i hver sin proprietære brugerflade. Andre virksomheder har flere forskellige web-baserede brugerflader, der ikke er samlet i den samme portal - enten fordi de ikke har overvejet muligheden, eller fordi det økonomisk eller organisatorisk ikke er hensigtsmæssigt.

 Når virksomheden har forskellige brugerflader, fx web-baserede eller en blanding af web-baserede og proprietære, bruger man sjældent begrebet portal. Portalbegrebet reserveres ofte den fælles, integrerede og "tykke" web-baserede virksomhedsportal, som også er udgangspunktet for denne bog. Men i stedet for at afskære sig fra erfaringer og eksempler fra de virksomheder, der måske ikke lige har fået gjort deres mailprogram tilgængeligt fra en browser, eller som endnu ikke har fået samlet deres forskellige intranet i en enkelt portal, vælger jeg at inddrage de forskellige web-baserede intranet, og i et vist omfang ikke web-baserede programmer, i mine eksempler.

 

Hvad koster en portal?

Det kan man ikke umiddelbart svare på, for svaret ligger et sted mellem den tynde portal, der blot samler virksomhedens proprietære programmer i en web-brugerflade, og den tykke portal, der favner alle tre lag og alt indhold og al funktionalitet. Det giver ganske simpelt ikke mening at sætte tal på, før man får set nærmere på, hvad det er for en portal, der skal bruges til hvad i hvilken virksomhed og med hvilke brugere.

 

Fra intranet til virksomhedsportal

Jeg ser bevægelsen fra vertikal til horisontal systemlogik som tæt forbundet med det ændrede fokus fra intranet til virksomhedsportal. Portalbegrebet startede på internettet, hvor det beskrev en indgang til et særligt emne med interesse for en afgrænset skare. På intranettet blev det først brugt i forbindelse med begrebet corporate portal og senere oversat til dansk som virksomhedsportal eller blot virksomhedens interne portal.

 Jeg var med til at planlægge konferencer om intranet på det tidspunkt, hvor portalbegrebet for alvor bredte sig i Danmark. I foråret 2000 kaldte vi konferencen "Intranet og intern kommunikation", i efteråret 2000 gav vi konferencen titlen "Når intranettet bliver virksomhedens interne portal", mens konferencen i foråret 2001 blot hed "Intranet og virksomhedsportaler". Pointen er, at i løbet af 2000 blev det tydeligt, at vi ikke kunne lave en konference om intranet uden at bruge begrebet portal, og at det samtidig var meget uklart, hvad de to begreber dækkede.

 Den uklarhed er fortsat lige siden, selv om der har været og er mange forsøg på at definere og klarlægge, hvad en virksomhedsportal egentlig er. Som en oplægsholder på en konference bemærkede som afslutning på sit oplæg: "Jeg ved såmænd ikke, om det er en virksomhedsportal, vi har lavet, men vi er nu selv meget godt tilfredse med resultatet." Og han har jo ret i, at det er mindre vigtigt, hvad man kalder det, blot det virker. Men nedenfor er alligevel et bud på, hvad forskellen er mellem intranet og virksomhedsportal. En forskel, der hænger tæt sammen med, at fokus har bevæget sig op gennem niveauerne, fra data- og administrationslaget til præsentationslaget.

 

Fra teknisk fokus til fokus på brugerflade

Tidligere var udfordringen i forbindelse med etablering af intranet teknisk at skabe adgang via et afgrænset netværk til virksomhedens digitale resurser. Langt hovedparten af resurserne blev brugt på det nederste lag: at få adgang til data. Nu er udfordringen i højere grad at hjælpe den rette bruger til at finde og bearbejde det rette indhold. Hovedparten af resurserne bruges på det øverste lag: præsentationslaget.

 Virksomhedsportalen er således ikke et nyt fænomen, men er snarere et begrebsskift, hvilket indicerer et skift fra teknisk fokus til fokus på brugerfladen.

 

Figur 1.3: Fra intranet til virksomhedsportal.

I stedet for at skændes hårdnakket om enten intranet eller portal, så vælger jeg at se forskellen som en forskel i fokus: Intranet handler primært om det underliggende tekniske fundament - data og administrationslag - mens portal handler om præsentationslaget: den web-baserede brugerflade.

 Det er dette ændrede fokus, der gør virksomheden i stand til at fokusere på samspillet med organisationen, og dermed for alvor se på den forretningsmæssige brug og udbytte af det nye medie.

 

Nedefra og op - oppefra og ned

Mens virksomhederne i 90'erne i høj grad var tvunget til at have fokus på teknikken, når de etablerede intranet, og så derefter arbejde med brugerfladen, så har den teknologiske udvikling betydet, at det nu i højere grad er muligt at begynde med at arbejde med brugerfladen (portalen) og så bevæge sig nedefter.

 Det er ikke et spørgsmål om enten-eller, men der er meget stor forskel på at starte med at gøre alle virksomhedens data digitalt tilgængelige, for derefter se på, hvem der har brug for dem i hvilken form, og at starte med at finde ud af, hvem der har brug for hvilke data i hvilken form, for derpå gøre dem digitalt tilgængelige. Langt de fleste virksomheder udnytter deres resurser bedst og får mest udbytte af deres portal, hvis de starter oppefra og arbejder sig nedefter. Hvis de altså starter med at finde ud af, hvad der skal være på portalen, og derefter finder eller udvikler indholdet i en velegnet digital form. De tekniske udfordringer er ikke det væsentligste i dagens intranet.

 

Intranet og medie, portal og brugerflade

I den videre tekst vil jeg bruge begrebet intranet eller medie, når jeg taler bredt om det interne net. Portalen er den fælles, web-baserede brugerflade. Når jeg alene benytter begrebet brugerflade, vil det betyde den enkelte brugers præsentation af portalen, som den viser sig på vedkommendes pc-skærm. Det er nemlig ikke nødvendigvis alle brugere, der har den samme gengivelse af portalen på deres skærm. Det kan enten skyldes rent tekniske forhold, fx skærmopløsning, men primært muligheden for at personalisere indholdet. Det bliver behandlet i kapitel 2, Portalens opbygning.

 Begrebet intranet bruges således lidt bredere end den rent tekniske definition af intranettet som et local area network (LAN), der er forbundet til en webserver.

 

En bevægelse oppefra og ned er med til at skabe og fastholde fokus på virksomhedsportalen som det centrale. Det er her, brugerne møder indholdet og funktionaliteten. Og det er brugernes behov, der skal være styrende for virksomhedsportalen - ikke virksomhedens data.

 

Portalens digitale egenskaber

Den web-baserede portals primære styrke er dens tilgængelighed. Blot man har en browser, og har adgang til den server, som portalen er placeret på, så er portalen tilgængelig.

 Samlet er portalen en kombination af i alt seks digitale egenskaber:

• Tilgængelig og hurtig
• Grænseløs og målrettet
• Enkel og avanceret.

Tilgængelighed handler både om udstrækning - over hele kloden - og tid - 24 timer i døgnet. Da det digitale medie samtidig er hurtigt, giver det i princippet adgang til alle former for indhold og funktionalitet, alle steder fra på samme tid.

 At mediet er grænseløst, betyder både, at det går på tværs af programmer og systemer internt i virksomheden, men også at det kan gå på tværs af fysiske grænser - inden for og uden for virksomheden. Indhold og funktionalitet kan således kobles på kryds og tværs. På samme tid er portalen målrettet, idet mediet kan ramme meget forskellige målgrupper med meget præcist tilpassede informationer, og den kan sætte den enkelte bruger i stand til målrettet at finde og bearbejde data.

 Enkelhed handler om brugerfladen, som er enkel at lave og enkel at betjene. At portalen er avanceret, betyder, at den kan kombineres i uendelighed og dække over meget komplicerede værktøjer og funktioner.

 Samlet er virksomhedsportalen således et meget imponerende og potent medie, ganske som portaler på internettet. Det er dog vigtigt altid at vurdere og prioritere de digitale egenskaber i forhold til den konkrete brugsværdi, de skaber for brugerne af virksomhedsportalen.

 

Hurtighed og timing, synkron og asynkron

Jeg har valgt at kalde den ene digitale egenskab for hurtighed, men det er måske mere præcist at bruge begrebet timing. For det handler ikke alene om at gøre indhold tilgængeligt på nano-sekunder, men også om at kunne bestemme, hvornår indhold skal være tilgængeligt for hvem. Det handler om at udnytte mulighederne for synkron og asynkron publicering.

 Synkron og asynkron beskriver mulighederne for at styre tidspunktet for offentliggørelsen, uafhængigt af hvornår brugeren producerer indholdet. Det er mest kendt fra diskussionsfora, hvor man selv kan styre, om debatten skal ske synkront, hvor indholdet bliver synligt, mens det skrives, og asynkront, hvor indholdet bliver vist, når det ønskes. I stedet for at fokusere ensidigt på hurtigheden er det vigtigt at forstå mediets muligheder i forhold til bevidst og fleksibel timing.

 

Digital sikkerhed?

Der er ingen tvivl om, at de digitale egenskaber åbner op for en lang række nye muligheder. Samtidig rummer mediets grænseløse tilgængelighed en potentiel trussel for virksomhedens sikkerhed. Mange virksomheder står derfor over for en lang række udfordringer i forbindelse med digital sikkerhed: dels fordi virksomheden i højere og højere grad bliver afhængig af, at portalen fungerer, dels fordi der vil blive større og større behov for at arbejde med portalen uden for firewall'en og for at kunne arbejde med internettet inden for firewall'en. Da en restriktiv sikkerhedspolitik alt andet lige vil betyde en begrænsning af brugernes adgang til portalen - enten ved at de ikke kan trænge igennem firewall'en, eller ved at de skal godkendes gennem omfattende procedurer - så kommer diskussionen ofte til at blive en ophedet diskussion om sikkerhed kontra brugervenlighed.

 Jeg vælger ikke at gå nærmere ind på de tekniske forhold vedrørende sikkerhed, men de primære elementer fremgår af illustrationerne til dette kapitel: firewall'en - som sikrer virksomheden imod misbrug udefra - og de nøglehuller, som illustrerer, at brugeren skal oplyse bruger-id og password, som systemet skal godkende, for at brugeren får adgang til portalen.

 

Behind the firewall

Fordelen ved den web-baserede virksomhedsportal er, at den fjerner fokus fra teknik og sætter fokus på det, det egentlig handler om, indhold og funktionalitet i forhold til brugeren. De tekniske forhold nede under portalen - data-, administrations- og præsentationslag - er ikke længere relevante. Eller rettere, de vil være mindre og mindre relevante, efterhånden som portalen bliver tykkere og tykkere og giver adgang til flere og flere af de funktionaliteter og mere og mere af det indhold, der tidligere krævede proprietære programmer. Dét er virksomhedsportalens unikke styrke.

 

Figur 1.4: Behind the firewall.

Figur 1.4 kridter banen op. Portalen er i midten. På den ene side er de brugere, der har adgang til portalen. På den anden side er indhold og funktionalitet. Omkring brugere, portal, indhold og funktionalitet er firewall'en, som afgrænser virksomhedsportalen fra omverdenen.

 

Er virksomhedsportalen tilgængelig?

Den primære tekniske udfordring er at gøre portalen tilgængelig for brugeren. Når først det er sket, så sikrer den horisontale systemlogik, at der er adgang til alt indhold og funktionalitet.

 

Spørgsmål

• Hvordan er medarbejdernes tekniske adgang til portalen?
• Hvordan er portalen tilgængelig gennem arbejdsdagen?
• Er blandingen af proprietært og web-baseret indhold og funktionalitet hensigtsmæssig?
• Er der en hensigtsmæssig adskillelse af data-, administrations- og præsentationslag?
• Er der en bevidst balance mellem sikkerhed og tilgængelighed?