
- Indblik i en lukket verden
- Arrangementer
- Artikler
- Bogen "Behind the firewall"
- Bloggen "Behindthefirewall.dk"
Kontakt Intracom Consult
mads@intracom.dk
Mobil: 22 17 95 95
Forord Introduktion Kap.1 Kap.2 Kap.3 Kap.4 Kap.5 Kap.6 Opsummering Perspektivering
Udvikling af virksomhedsportalen er en tværorganisatorisk proces, der stiller medarbejdere og ledere over for en række nye forretningsmæssige muligheder og udfordringer. Jeg har beskrevet virksomhedsportalen som en kontinuerlig proces, der involverer seks områder: teknik, opbygning af portalen, forretningsmæssig understøttelse, organisering, samspil mellem intra-, ekstra- og internet samt måling.
- Teknikken: Er nødvendig, men får ofte for stor opmærksomhed. Naturligvis er der store forskelle på, hvor langt virksomhederne er fra den samlede web-baserede virksomhedsportal, hvor indhold og funktionalitet er tilgængelig for alle hele tiden. Men teknikken er ikke den største udfordring for en forretningsmæssig udnyttelse af virksomhedsportalen og derfor ikke det vigtigste at fokusere på.
- Opbygningen af portalen: Er den mest synlige og er derfor udsat for mange generelle betragtninger om brugervenlighed. Det er vigtigt at fokusere på brugsværdi og indhold og ikke kun brugervenlighed og form, fordi virksomhedsportalen har en unik brugergruppe, som kan være med til at skabe en unik brugsværdi.
- Forretningsmæssig understøttelse: Er det vigtigste at fokusere på, men også en af de vanskeligste at favne og forstå. På den ene side skal man forstå de samlede muligheder for forskellige brugere og grupper af brugere, og på den anden side skal man fokusere på, hvad der er relevant for virksomheden.
- Organisatorisk forankring: Driver enten de andre fem frem eller forhindrer dem i at udvikle sig. Hvis forankringen er uhensigtsmæssig, mangler der relevant indhold og funktionalitet. Uden relevant indhold og funktionalitet ingen brugere. Og uden brugere ingen portal.
- Samspil mellem intra-, ekstra- og internet: Er det område, hvor der er de færreste erfaringer, men de største forretningsmæssige potentialer. For det er her, de digitale egenskaber for alvor kan nedbryde nogle uhensigtsmæssige barrierer og afgrænsninger mellem virksomhed og omverden.
- Måling: Er en nødvendighed, der giver virksomheden mulighed for at styre virksomhedsportalen og hele den digitale proces. Det er målingen, der sikrer, at virksomheden kan fastholde og udbygge det velfungerende intranet i den videre vej mod nye, forretningsmæssige udfordringer.
Virksomheden skal udvikle virksomhedsportalen ved bevidst prioritering og udvikling inden for de seks områder: teknik, opbygning af portalen, forretningsmæssig understøttelse, organisatorisk forankring, samspil mellem intra-, ekstra- og internet samt måling - hvilket strukturen i denne bog afspejler.
Intracom Consult Højby Kærvej 1 4320 Lejre Telefon: 70 22 11 95 info@intracom.dk
