
Kontakt Intracom Consult
mads@intracom.dk
Mobil: 22 17 95 95
DTU’s intranet "Portalen" skal udbygges ultimo 2008. Det sker i forlængelse af fusionen med en række tidligere sektorforskningsinstitutioner. Intracom har bistået med procesrådgivning og løbende sparring til den interne projektgruppe, der har haft til opgave at konkretisere og prioritere strategi og indsatsområder for udviklingsarbejdet. Som del af dette har Intracom afholdt fire fokusgrupper med repræsentanter for forskellige medarbejdergrupper.
Intracom har været sparringspartner i forbindelse med udarbejdelse af en model for måling af en række intranet-KPI (Key Performance Indicators). Målet er at koble målinger af aktivitet og tilfredshed med Udenrigsministeriets intranet UMnet mere direkte til ministeriets overordnede, forretningsmæssige målsætninger.
I forbindelse med implementering af nyt intranet (SharePoint 2007) er der udarbejdet en ny informationsstruktur for Helsingør Kommunes intranet. For at skabe forankring og forståelse for denne blandt indholdsleverandører har Intracom faciliteret en workshop for repræsentanter for hele Centralforvaltningen. Her blev principperne for og muligheder i den nye informationsstruktur præsenteret og diskuteret. Som del af arbejdet er ansvaret for informationsstrukturen blevet klarere forankret.
KMD har i 2007 lanceret det nye intranet mitKMD, baseret på SAP Portal. For at få inspiration til videreudvikling af mitKMD har Intracom foretaget en ekspertvurdering og udarbejdet en rapport med konkrete anbefalinger til forbedring af brugervenligheden. Det indebærer bl.a. forslag til revidering af menustruktur, justering af opbygning og design samt målretning af indhold via segmentering.
Som optakt til en relancering af intranettet afholdt Ringsted Kommune en visionsdag med deltagelse af ledere fra hele kommunen. Intracom var oplægsholder og facilitator på dagen og bidrog bl.a. med et indledende oplæg om intranet som organisatorisk redskab, viste udvalgte eksempler på brug af intranet i andre virksomheder og faciliterede en workshop, der satte fokus på hvordan intranettet konkret kan understøtte udvalgte strategiske udfordringer i Ringsted Kommune.
Økonomi- og Erhvervsministeriet - Erhvervs- og Byggestyrelsen etablerer i samarbejde med de fem regionale væksthuse, et nyt, fælles intranet for de fem regionale væksthuse, som etableres som erstatning for de 15 tidligere erhvervsservicecentre. Som et første skridt udføres en indholdsmæssig behovsanalyse af krav og ønsker til features og funktionaliteter på intranettet, som forventeligt skal have både nationale, regionale og lokale brugere med forskellige jobfunktioner. Behovsanalysen skal endvidere pege på, hvordan intranettet kan understøtte en fælles og sammenhængende kvalitet i rådgivningen af iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale, effektivisere arbejdsgange samt skabe mulighed for videndeling og kompetenceudvikling på tværs af de regionale væksthuse. I forbindelse med løsning af opgaven har Intracom Consult valgt at indgå i et konsortium sammen med konsulentfirmaet ARGO.
Intracom har været procesrådgiver i forbindelse med revidering af nyhedsforsiden. Målet har været at udnytte intranettet mere effektivt til nyhedsformidling og videndeling mellem ministeriet og de mere end 80 ambassader og repræsentationer. Det er sket ved at erstatte en fælles forside med en nyhedsforside, der kombinerer fælles, segmenterede og personaliserede nyhedskanaler. Samtidigt er indført nye redaktionsprincipper og den organisatoriske forankring er formaliseret. Implementeringen er opdelt i tre faser med stigende grad af systemintegration og personalisering.
Se eksempler og skitser fra forløbet.
Intracom har være procesrådgiver i forbindelse med etablering af en virksomhedsportal til erstatning for det eksisterende intranet. Dette indebar udarbejdelse af strategi- og handlingsplan samt løbende sparring af projektleder og projektgruppe, styregruppe og referencegruppe samt arbejdsgrupper inden for seks indsatsområder, der blev formuleret som del af processen. På baggrund af arbejdet blev der udarbejdet en kravspecifikation og valgt teknisk leverandør. Teknisk leverandør var Ementor og ansvarlig for design var 1508. Teknisk platform blev Microsoft Sharepoint.
Se eksempler og skitser fra forløbet.
Intracom har være procesrådgiver i forbindelse med etablering af nyt intranet. Det indebar bistand til udarbejdelse af strategi- og handlingsplan samt sparring af projektleder og projektgruppe. Primære indsatsområder var opbygning af nyhedsflade samt etablering af ny informationsstruktur. Centrale opgaver var prioritering af indhold og funktionalitet, udarbejdelse og test af skitser samt forankring af indholdsansvar. Som platform blev valgt Typo3. Teknisk udvikling og implementering samt design blev varetaget internt.
Se eksempler og skitser fra forløbet.
Intracom har være procesrådgiver i forbindelse med relancering af Nycomeds intranet. Dette er sket i samarbejde med Rambøll Management. Forløbet indebar research samt udarbejdelse af strategi- og handlingsplan, løbende sparring til projektleder og projektgruppe samt bistand til arbejdsgrupper omkring bl.a. forbedring af nyhedsformidling og informationsstruktur. På baggrund af arbejdet blev der udarbejdet en kravspecifikation og valgt teknisk leverandør. Teknisk leverandør blev Netcompany. Teknisk platform blev Microsoft Sharepoint.
Se eksempler og skitser fra forløbet.
Intracom har gennemført et evalueringsforløb med tre fokusområder:
- Udformning og adgang til indhold
- Organisatorisk forankring
- Forretningsmæssigt udbytte.
Forløbet indebar interview med intranetansvarlige og ledelsen, afholdelse af fokusgrupper samt gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse. Den afsluttende anbefaling beskrev en række konkrete indsatsområder på kort og lang sigt, på baggrund af hvilke Plantedirektoratet selv har foretaget justering af bl.a. forsidelayout og indholdsstruktur, udvikling af rolleportaler samt styrkelse af den interne information om intranettet. Teknisk leverandør og platform er Dynamic Systems med Dynamicweb CMS.
Intracom Consult Højby Kærvej 1 4320 Lejre Telefon: 70 22 11 95 info@intracom.dk
